Bo i Pattaya

Bo i Pattaya – Pattaya er en by i Thai provinsen Chonburi, der ligger i det østlige Thailand.

Byens indbyggertal er over 100.000 og hele tiden stigende i antal, da det er et populært sted for vesterlændinge at slå sig ned. Altså at bo i Pattaya. Læs om at flytte til Thailand her.

Bo i PattayaByen Pattaya er en kystby og ligger ud mod Siambugten, der er en del af Det Sydkinesiske Hav.

Der ligger flere mindre byer omkring Pattaya som f.eks. Bang Lamung.

Læs min Thailand Rejseguide her.

Tidligere var Pattaya faktisk kun en lille fiskerlandsby, lige indtil de rige i Bangkok “fandt” området i 1960.

Derefter begyndte at benytte Pattaya som feriested og begymdte at bo i Pattaya.

Amerikanske soldater der var tilknyttet flybasen U Ta Pao i Rayong begyndte her kort tid efter at benytte Pattaya til “Rest and Recreation”.

Pattaya voksede ret hurtigt, og det ikke mindst på grund af det pulserende natteliv samt go-go-barerne.

Efter Vietnamkrigen forlod Amerikanerne området, og det gjorde at byen blev kastet ind i en krise.

Pattaya blev herefter opdaget af europæisk masseturisme, og selvom sexturismen er nok så synlig.

Så forsøger Pattaya nu at præsentere sig som et egnet sted for familieturisme.

Bo i JomtienDer er masser af attraktioner for turister der ikke søger fest og natteliv.

Her kan nævnes attraktioner som Sri Racha Tiger Zoo, over 20 golfbaner, Nong Nooch Tropical Garden og flere familieparker.

Så det er absolut også et sted for familier samt ældre ægtepar.

Hvis du vil bo i Pattaya / Jomtien

Det er let at finde et sted at bo i Pattaya og Jomtien.

Faktisk er Pattaya og Jomtien en af de steder i verden med mest nybyggeri, og lastbiler med cement fylder en del i bybilledet her i området.

Men har du truffet dit valg og gerne vil flytte og bo i Pattaya, enten permanent eller i en periode.

Så er her et par gode råd til hvad du skal forberede dig på, og hvilke udgifter du skal regne med hver måned når du vil bo i Pattaya.

Eksempler på udgifter i Thailand

  • Depositum til lejlighed/condo eller hus (dette plejer at at være 2 mdr.s leje).
  • Du kan sagtens finde et sted at bo for 6000 – 8000 baht pr. måned (svarer til 1200 – 1600 kr.) hvis du vil spare på den post.
  • Hvis du vælger en lejlighed/condo til 10000 – 15000 baht (2000 – 3000 kr.). så får du et væsentligt bedre sted at bo. (Er du heldig, så er det med havudsigt)
  • Internet hos 3BB koster 630 baht pr. måned (10 mbit download og 0,5 mbit upload)
  • Hvis du skal have dette internet, så binder du dig som regel for et år, og hvis du vil slippe for et stort depositum, så få en Thai person til at hjælpe dig med at oprette i dennes navn.
  • TV pakke med 100 kanaler koster 300 baht pr. måned, og her binder du dig for 6 mdr. af gangen.
  • Alle lejligheder/condo’s er møbleret når du lejer og vil bo i Pattaya.
  • De fleste steder er det + strøm, men der findes også steder hvor det er inkluderet i prisen hvis du vil bo i Pattaya.
  • Lej en scooter. Det er den nemmeste måde at komme rundt på i Thailand – Månedlig pris er 1500 – 2500 baht pr. måned hvis du lejer i en længere periode.
  • Køb en scooter – Disse kan fås brugt til mellem 8000 og 30000 baht i en okay stand – husk forsikring.
  • En scooter er typisk 125 cc eller 135 cc til ovenstående priser.
  • Ulykkesforsikring koster for et år som regel omkring 25000 og 37000 baht – De mest brugte ligger omkring 35000 baht (Bupa osv.)
  • Hvis du vil åbne en Thailandsk bankkonto kan det gøres uden problemer. (Du skal minimum indsætte 500 baht for at oprette en konto i Bangkok Bank), samt have adresse bevis med fra immigrationen + dit pas
  • I Kasikorn Bank skal du sætte 10.000 baht ind når du åbner din konto + 800 baht for selve kortet, samt have adresse bevis med fra immigrationen + dit pas
  • Du skal bruge et Internationalt kørekort som kan oprettes på dit lokale rådhus i Danmark (det koster 25 kr.)
  • Du kan få lavet et Thailandsk kørekort og “bytte” lige over med det Internationale kørekort for ca. 350 baht.
  • Har du ikke disse kørekort og du bliver stoppet af det lokale politi, så koster det som regel mellem 400 og 600 baht i bøde.
  • Vi kan i øvrigt anbefale at du har sparet lidt op i forvejen, så du er forberedt på uforudsete udgifter.
  • Du skal også huske at have styr på dit Visum – Det Thailandske Konsulat – Klik her!
  • Vi du bo i Thailand, så er det en stor fordel først at finde et job hvor du kan få en arbejdstilladelse til.
  • Husk ALTID at have en plan A, B og C 😉

Jeg boede i Jomtien

Da jeg boede og arbejdede i Thailand, boede jeg selv i Jomtien. Her boede jeg i lidt over 2 år, hvorefter jeg flyttede til Pratumnak, som ligger mellem Pattaya og Jomtien.

Pattaya området er ikke kun fest og farver. Men hvis du vælger at bo i Pattaya, så er postnummeret faktisk det samme i Jomtien og Pratumnak. I disse “forstader” til Pattaya er der meget mere ro på, og du kan bevæge dig rundt uden diskotekernes larm og fulde mennesker.